Senest opdateret 31. oktober 2026
Privatlivspolitik
Her kan du læse, hvilke oplysninger Amodo Studio behandler, hvorfor, hvor længe, og hvilke rettigheder du har.
Dataansvarlig
Amodo Studio v/ Magnus Palmelund Almsgaard
CVR 46873092
Dybbølsbro 3, 18.04, 1577 København V
magnus@amodostudio.dk
Kontaktformularen
Når du bruger formularen, behandler jeg dit navn, din e-mail, din virksomhed og dit valg af emne, hvis du udfylder dem, og din besked. Jeg bruger oplysningerne til at svare dig.
Retsgrundlaget er min legitime interesse i at besvare henvendelser og, hvis du beder om et tilbud, at forberede en aftale (databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f og b). Du er ikke forpligtet til at give oplysningerne, men uden navn, e-mail og besked kan jeg ikke svare dig.
Beskeden sendes som e-mail til min mailboks via mailtjenesten Resend. Formularen gemmer ikke beskeder på hjemmesiden. For at forhindre misbrug begrænser hostingudbyderens firewall, hvor mange beskeder der kan sendes fra samme IP-adresse på kort tid.
Hvor længe jeg gemmer oplysningerne
Din henvendelse ligger i min mailboks, så længe vi er i kontakt. Jeg sletter den senest 12 måneder efter sidste kontakt. Bliver vi enige om en aftale, gemmer jeg de oplysninger, som bogføringsloven kræver, i 5 år. Resend opbevarer data om afsendte mails i op til 30 dage.
PostHog gemmer målinger i 1 år og sessionsoptagelser i op til 30 dage.
Hosting og serverlogs
Siden ligger hos Vercel Inc. (USA) og køres fra Vercels servere i Frankfurt. Når du besøger siden, behandler Vercel din IP-adresse, tidspunktet, hvilken side du hentede, og din browsertype, for at levere siden og beskytte den mod angreb. Vercels almindelige driftslogs gemmes i 1 dag. Retsgrundlaget er min legitime interesse i at drive en sikker hjemmeside (artikel 6, stk. 1, litra f).
Cookies og statistik
Siden sætter én nødvendig cookie, cc_cookie, som husker dit valg i cookiebanneret i 12 måneder.
Siger du ja til statistik, måler jeg dit besøg med PostHog (PostHog, Inc., USA; data ligger på servere i Frankfurt). PostHog gemmer en cookie og lokal lagring i din browser (cookien ph_…_posthog, i op til 365 dage) med et tilfældigt id, så jeg kan se, hvilke sider der besøges, og hvordan et besøg hænger sammen. Jeg optager også, hvordan du bruger siden (klik, scroll og musebevægelser), som en gengivelse af siden. Tekst, du skriver i felter, maskeres, og kontaktformularen optages ikke. Jeg måler også, hvad du klikker på, om du starter og sender kontaktformularen, og hvilke behov du har krydset af (men aldrig navn, e-mail eller besked). Jeg har ikke slået opsamling af IP-adresser til hos PostHog. Retsgrundlaget er dit samtykke (artikel 6, stk. 1, litra a). Du kan til enhver tid trække samtykket tilbage under "Cookieindstillinger" nederst på siden; så ryddes PostHogs data i din browser. Tilbagekaldet påvirker ikke den behandling, der skete, før du trak det tilbage.
Siger du nej, måler jeg kun besøget anonymt i PostHogs cookiefri tilstand: Der gemmes ingen cookies eller andre data i din browser, og der laves ingen optagelser. PostHog danner på sin server et id ud fra bl.a. din IP-adresse og din browsertype sammen med en nøgle, der skiftes og slettes hver dag, så et besøg ikke kan følges fra dag til dag. Jeg ser, hvilke sider der besøges, og hvad du klikker på (fx knapper og links), men aldrig det, du skriver i felter, og kontaktformularen måles ikke. Retsgrundlaget er min legitime interesse i at forstå, hvordan siden bruges (artikel 6, stk. 1, litra f). Du kan gøre indsigelse ved at skrive til mig.
Skrifter, billeder og scripts hentes fra samme adresse som siden. Når PostHog måler, sendes måledata til PostHogs servere i EU (eu.i.posthog.com og eu-assets.i.posthog.com).
Hvem får oplysningerne
Disse leverandører behandler oplysninger for mig som databehandlere: Vercel (hosting), Resend (afsendelse af formularens mails), Google (min mail) og PostHog (statistik). Jeg sælger eller deler ikke oplysninger med andre, medmindre loven kræver det.
Overførsel til lande uden for EU
Vercel, Resend og PostHog er amerikanske virksomheder, og oplysninger kan derfor blive behandlet i USA. Overførslen sker på grundlag af EU-U.S. Data Privacy Framework, som Vercel, Resend og PostHog alle oplyser at være omfattet af, og som supplement EU-Kommissionens standardkontraktbestemmelser i leverandørernes databehandleraftaler. Det gælder også, selvom siden køres fra Frankfurt og mails sendes fra Irland: Resend oplyser, at kontodata og mails' metadata og logs opbevares i USA. PostHog oplyser, at data ligger på servere i Frankfurt, men at behandling i USA er tilladt i databehandleraftalen. Du kan få en kopi af grundlaget ved at skrive til mig.
Automatiske afgørelser
Jeg træffer ingen automatiske afgørelser og laver ingen profilering.
Dine rettigheder
Du har ret til at se, hvilke oplysninger jeg har om dig, og til at få dem rettet eller slettet. Du kan også bede om at få behandlingen begrænset, få oplysningerne udleveret i et almindeligt format eller gøre indsigelse mod behandlingen. Skriv til magnus@amodostudio.dk, så svarer jeg inden for en måned.
Mener du, at jeg behandler oplysningerne forkert, kan du klage til Datatilsynet, datatilsynet.dk.